af Gunna Funder Hansen kap.8 "kulturmøder i pædagogiske arbejde" i Dansk, kultur og kommunikation af red. Mogens Sørensen 3.udgave
Jeg har valgt at dele det op i de 8
stillende spørgsmål.
2. Du skal udvælge og skrive et citat fra
teksten ”Kulturmøder i pædagogisk arbejde”
Efter jeg har læst teksten ”Kulturmøder i
pædagogisk arbejde” har jeg udvalgt et citat på s. 235, som jeg syntes
illustrerer, hvor vigtigt sproget er.
”Når vi kommunikerer med personer, der ikke
er født og opvokset i Danmark, er det også vigtigt at holde sig for øje, at
ringe sprogbeherskelse nærmest automatisk sætter en person i en underlegen
situation. Helt generelt kan man sige, at god sprogbeherskelse giver magt, mens
ringe formuleringsevne og ordforråd stiller en svagt i samtalen. Der er faktisk
en utrolig tæt sammenhæng mellem sprogbeherskelse og status og magt i både
social og menneskelige relationer”
Jeg udvalgte
netop dette citat, da jeg synes, at det forklare, hvor vigtigt sproget er for
alle mennesker, og hvor let man kan blive misforstået, hvis man ikke kan
sproget rigtigt. Samt at det beviser at mennesker med gode talegaver kan blive
leder og politikere, hvilken giver magt, hvorimod dem som ikke kan udtrykke
sig, vil have meget svært ved at fungere i en kommunikationssituation.
Jeg har fundet
en video, som jeg syntes tydeligt viser, hvordan et kulturmøde ikke går godt.
(det skal lige siges at
det er en dansker som spiller personen med anden etniske baggrund)
3. Hvorfor skal vi beskæftige os med
kulturmødet i pædagogiske arbejde?
Jeg mener, at
grunden til, at vi skal beskæftige os med kulturmødet er, at vi som pædagoger
kommer til at møde mange forskellige kulturer i vores dagligdag, og at det er
vigtigt, at vi er forberedt på det, da der lever mange forskellige kulturer i
Danmark, og som nogle af os kommer til at møde i vores praktik el. har mødt børn
med anden etnisk baggrund el. andre kulturer.
Derfor skal vi
som pædagog være bedre til at håndtere tosprogede børn ved, at vi selv kigger
på de forskellige kultur og sprog, da det er en væsentlig faktor for den
enkeltes trivsel at være inkluderet i et fælleskab. Derfor syntes jeg det er vigtigt,
at vi som pædagoger ved, hvordan vi skal arbejde professionelt inden for områderne
og som Gunna Funder Hansen beskriver: at vi pædagoger skal være i besiddelse af
tværkulturel kompetencer og kunne håndtere komplekse kulturelle sammenhæng.
4. Hvilken personlige ønsker har du for
arbejde med emnet ”kulturmøde” f.eks. hvilken målgruppe har især interesse?
Den målgruppe
jeg har interesse i, er unge og voksne borger med fysisk og psykisk
funktionsnedsættelse. Jeg har endnu ikke mødt nogen fysisk eller psykisk
funktionsnedsat borger med en anden kulturel baggrund indenfor voksenområdet
endnu. Dette selvom jeg har arbejdet indenfor området inden jeg påbegyndte
uddannelsen. Dog er jeg ikke i tvivl om, at jeg engang i fremtiden vil møde
denne befolkningsgruppe.
5. Hvilken (kulturelle) positive
oplevelser har du haft?
6. Hvilken (kulturelle) problematikker
oplevede du?
Jeg har været
i praktik i en privat SFO på en real skole, hvor vi faktisk kun havde nogle få
børn med anden kultur.
Vi havde en
dreng på 5 år som var asiater, som startede i førskole en måned før
sommerferien.
Jeg ved ikke,
hvor mange år hans familie har boet i Danmark, men han og hans lillesøster er
født her i landet.
Forældrene er
ejer af en stor restaurant kæde i byen og har flere forskellige restauranter i
andre byer. Faren kunne tale næsten flydende dansk, hvorimod moderen kun kunne
tale lidt dansk, og havde på nogle punkter svært ved at udtrykke sig.
Her kunne der
godt opstå misforståelser, men moderen var god til at sige, hvis hun ikke helt forstod,
hvad vi sagde og mente, hvor vi prøvede at forklare hende det på en anden måde,
og det lykkes altid at hun forstod det til sidst.
Drengen var
noget kraftig i det, og havde ikke lige frem en sund madpakke med, dette gjorde
vi forældrene opmærksom på, og fortalte, at vi havde en kostpolitik for, at børnene
lærte, hvad sund kost er.
Dette forstod de
godt og syntes at det var rart, at vi var opmærksomme på dette. Den næste dag,
havde drengen en lidt sundere madpakke med.
7. Nævn hvor kulturforskelle har/kan
virke hindrende for den pædagogiske faglighed? F.eks. faldgrupper.
En faldgruppe
jeg ser der kan være, er kulturmødeproblematikken mellem pædagog og forældre af
anden etnicitet. Hvis pædagogen ikke tør at spørge forældrene om evt.
problematikker i forhold til barnet, fordi pædagogen er bange for at blive anset
for racist af forældrene. Den anden grund kunne være, at pædagogen har svært ved
at tage en dialog med forældrene, fordi der kan være sprogvanskeligheder, og man
så er bange for, at der skal ske misforståelser.
8. Kan/bør kulturforskelle være hindrende
for den pædagogiske faglighed?
Jeg
tror det sker, men det burde ikke ske, da det kan have stor indflydelse på
vores pædagogiske faglighed, hvis vi som pædagoger ikke er kommunikative i
forhold til forældrene af anden etniske baggrund.
Jeg
mener, at vi som pædagoger skal behandle og opdrage børnene med henblik på en
positiv udvikling og behandle dem ligeværdige. Men f.eks. mener jeg heller ikke,
at det skal være en pædagogisk opgave at opdrage barnet til om det skal spise
el. ikke spise svinekød, men at man som pædagog skal acceptere de kulturelle
grænser, som barnet har med sig hjemmefra på bedst muligt måde.
Jeg
mener heller ikke at kulturforskellen skal være en hindring i det pædagogiske
arbejde, men at vi som pædagoger skal kunne arbejde anerkendende, da de som
kommer med en anden kulturel baggrund til Danmark har det svært nok i forvejen
og skal ind ordne sig til at begå sig i det danske samfund.
- Alle har krav på at blive mødt med positive forventninger.
- Vi er alle præget af vores baggrund og opvækst som spiller en rolle i vores identitet, men vi er ikke bare reproduktioner af vores ophav, men har valgt til og fra undervejs.
- Vi skal være imødekommende og ”bevare et åbent sind
- Det pædagogiske arbejde kræver empati og kommunikation ”lyt og lær”
