Børn fortæller vittigheder

Jeg syntes det har været sjovt og interessant at arbejde med vittigheder.

De vittigheder som jeg har lagt ind, udspiller sig fra en aften, ved aftensmaden.

Jeg fortæller ved bordet, at jeg skal lave en opgave omkring ”børn fortæller vittigheder” med det samme siger min 9 årige datter, at hun vil gerne fortælle nogle vittigheder.

Min datter går i gang med det samme, og er næsten ikke til at stoppe igen.

Hun kommer tit hjem og fortæller en vits, som hun lige har hørt i skolen el. når hun har været til sport.

Jeg har nedenunder skrevet de vittigheder som hun fortalte ved bordet.

                                                                 

Jeg har lavet en lille billede video sammen med min datter, hvor hun fortæller  vittighederne.

                                                          

                                                                                                                          

Gåde/gådevitse

Hvorfor tør fisken ikke at gå over vejen? Den er bange for hajtænderne

Denne er en gåde, hvor der er et spørgsmål – svar - formel, den er enkel i sin fortælling.

”Alle børnene” - genren

Den lille frække:

• Alle børnene sad på julemandens knæ, undtaget Nick, han sad på hans pik

• Alle børnene gik over vejen, undtaget Peter, han manglet en meter

• Alle børnene havde faldskærm på ryggen, undtaget Kent, han var ikke spændt  

Disse er korte med en fikseret opbygning i tre sætninger, men en slags vittigheder, med sort humor, hvor et navn på en pige el. dreng nævnes.

Navnet rimer altid med det sidste ord i sætningen.

Gåde/gådevitse

Denne her syntes jeg var svær at kategorisere.

Jeg vil sige at den er en gåde, fordi den også har et spørgsmål-svar formel, men er en længere gåde, men er enkel i sin fortælling.

Manden gik hen til nogle mennesker og spurgte dem ”hvad skal min hund hedde?”

Det næste ord jeg siger er det min hund skal hedde.  Lort råbte manden, så kom hans hund til at hedde lort.

Manden købte så et hus, han gik hen til menneskerne igen og spurgte "hvad skal mit hus hedde?" Det næste ord jeg siger er det mit hus skal hedde. Røvhul råbte manden. Manden gik hen på politistationen og sagde til politimanden,  jeg kan ikke finde min lort, jeg har ledt hele mit røvhul igennem.

Hun fortæller mig ved samme lejlighed, at de fortæller hinanden  mange vittigheder i skolen, jeg spørger indtil om de også sender dem til hinanden på mobilen. Dette svare hun nej til, for som hun siger, de er ikke sjov på samme måde, som de er, når de fortæller dem til hinanden.

Jeg spørger hende om hvor de så lære dem henne? Hun svarer, at det gør de i skolen, ved at de høre når nogle af de større elever fortæller vittigheder og så ligger der mange inde på youtube, hvor de nogle gange går ind i timerne, når de er færdige med at lave deres ting og får fri til at surfe rundt.

Børns mundtlige legekultur

Resume af Povl Bjerregaard: ”Børns mundlige legekultur” kap. 10 i Dansk, kultur og kommunikation af  red. Mogens Sørensen 3.udgave

Resume af tekst 4

Teksten i kapitlet handler om de 6-12 åriges mundtlige legekultur, om dens genrer og udtryksformer kommer i spil i sociale sammenhæng og i samspil med udtryk for andre medier.

Legekultur er et begreb og kan defineres som ”Børns æstetisk symbolske udtryksformer”

Det centrale i børns mundtlige legekultur er fælleskabet, med leg af sproget.

Den mundtlige legekultur er dynamisk og kan tilpasses konkrete sammenhænge samt forståes som en del af børnenes sociale og kulturelle liv.

Den kan også hjælpe børn med at træne deres sprogudvikling og evnen til at kommunikere på mange niveauer f.eks. forhandling, og til at vurdere hvorvidt noget er seriøst el. humoristisk ment.

Den kan også bruges til at se og forstå de mange sproglige finurligheder og nuancer som et sproget består af.

Den mundlige legekultur kan deles op i genrer og udtryksformer.

Gåder og gådevitser:

Gådeformen er flere tusinde år gammel og dens spørgsmål- svar- formel er enkel, fleksibel og har historisk fungeret sammenhæng med bl.a. opdragelse, leg og religion.

Gåder lever primært blandt mindre børn i dag.

Gådevitsen er den mest udbredte gådeform i dag og den ligner gåden i spørgsmål-svar-formelen, men adskiller sig ved, at det er fortælleren der giver, svaret som snarer er pointen som i en vittighed.

Gådevitsen er logisk, men på en uforudsigelig og overraskende måde, der indgår ofte alle former for kreativ manipulation med sproget.

Gyserfortælling:

En gyserfortælling henter sit indhold fra bl.a. traditionsstof, medieråstof (bøger, film, computerspil) og i nogle tilfælde fra private fantasier, der fortælles i fiktiv form, f.eks. som noget fortælleren selv har oplevet.

Gyserfortælling kan også bruges i pædagogisk arbejde, f.eks. til oplæsning, på kolonien el. som til natløb.

En god fortæller er lydhør og reagerer på reaktioner fra tilhørerne, og fortælleren skal formåe at fastholde deres interesse, dette kræver stærke virkemidler fra fortælleren, derfor er drab, mord osv. gode.

”Alle børnene”-genren:

Genren er kort, med en stærk fikseret opbygning i tre sætninger.

Først beskrives en egenskab el. handling, der er norm for alle (børn), og derefter kommer undtagelsen med hovedpersonenes navn, til sidst den endelig rimede pointe-undtagelsen fra normen.

Den er forstålig og nem at digte vider på.

Parodier:

Begrebet parodier defineres som ”en komisk efterligning af en forfatters stil, holdning, ordbrug og tonefald “ ligesom andre former for udtryk kan parodieres, som f.eks. en måde at gå, tale el. opfører sig på. Det drejer sig med andre ord at ”gøre grin med noget” Parodier kræver, at man kender det som parodieres, uanset om det er en kendt person, sange el. en type med stærkt symbolsk indhold f.eks. pædagogen, læreren el. faderen.

At kunne udfører en god mundtlig parodi handler om at aflure iøjnefaldende træk og fremstille dem på en stiliseret og genkendelige måde som får andre til at grine.

Parodi er rette mod både sprogets indholdside f.eks. ordvalg og karakteristiske fraser, og dets udtryksside som f.eks. accent, dialekt, prosodi (melodi) samt brug af mimik og gestik.

Parodier kan rettes mod personer el. episoder, som børn i små grupper kender, når de f.eks. parodier en lærer el. en pædagog og når børn genfortæller en konflikt med en voksen over for deres kammerater, vil elementer af parodi ofte indgå.

Hvis jeg lige her til sidst, skal nævne en nu levne kendt komiker, som er rigtig god til at laver parodier, så kommer vi ikke uden om Anders Bo, som vi alle kender.

Rim og remser:

Rim og remser er meget forskelligartet sproglig og indholdsmæssig, de er svære at kategorisere. Alligevel har de nogle grundlæggende fællestræk: en enkel og klar markeret rytme og forskellige rim former som f.eks.  bogstavrim og enderim.

Rim og remser har en lang tradition, og gives ofte videre fra generation til generation, i dag formidles og overleveres rim og remser, dels fra voksne til børn og dels børn imellem, det sker i forskellige udtryksformer og sammenhæng.

Rim og remser  har været brugt pædagogisk så længe der har været pædagoger, det styrker børns sprogbrug og inspirerer til videre leg med ord.

Det er vigtigt, at der skabes plads til børns mundtlige legekultur i institutioner, og når pædagoger kender legekulturens forskellige genre og udtryksformer og deres betydninger for børns liv og samvær, må pædagogerne også overveje, hvordan de forholder sig til dette i institutionen.

Det støder måske nogle, når et af børnene fortæller en vits med etnisk el. indholdet er sjofelt, så er det i balancere mellem klare værdier og normer i institutionen og samtidig giver rum for disse udfoldelser, også når de er og kan opfattes som provokerende.