At skabe antropologisk viden om børn

Resume af Eva Gulløv og Susanne Højlund: "At skabe antropologisk viden om børn"

 Resume af tekst 2 

Teksten handler om de forskellige problemstillinger, som der er i forbindelse med børneforskning.

Man anskuer antropologisk (læren om mennesker i bred forstand) børneforskning som en disciplin, der både er rettet mod børn og mod de sammenhænge, de indgår i, som f.eks. deres handlinger, sociale processer, udtryksformer, hverdagsliv og deres forskellige relationer.

Feltarbejde:

Feltarbejde er en overordnede betegnelse for forskellige etnografiske metoder og må betragtes som en grundsten i antropologisk forskning.

Et feltarbejde kan strække sig fra få måneder til flere år; det væsentlige er at være i felten så længe, at man indtager en accepteret position i forhold til de menneskers liv man studerer.

Feltarbejde stiler således mod indlevelse i menneskers hverdag for at få blik for de prioriteringer og logikker, der motiverer til handling og giver mening lokalt, uanset om de er erkendt eller ej.

Et af de vigtige elementer i feltarbejdet er at undre sig over de forhold, man konfronteres med, for derpå at undersøge baggrunden for dem.

Feltarbejde er altså ikke udtryk for en bestemt tilgang. Der findes mange forskellige tilgange, for enhver undersøgelse må tilpasses det specifikke genstandsfelt og den problemstilling, der arbejdes ud fra.

Feltarbejdet går ud på at få blik for menneskers handlinger og forståelser og forsøge at begribe de mønstre og logikker, der kan forklare dem, uanset hvor i verden man bedriver forskning.

Deltagerobservation:

Deltagerobservation er det centrale i feltarbejdet. Feltarbejdet bygger på deltagelse i andres menneskers hverdagsliv kombineret med observation og systematisk refleksion over det iagttagede.

Den etnografiske tilgang er således dobbelt, idet den på en og samme tid indebærer en indlevelse og en distance.

Grundlaget for at håndtere balancen mellem nærhed og distance er refleksivitet.

Det er værd at pointere, at et barneperspektiv ikke er en empirisk størrelse, der fremkommer ved studier af børns udsagn og handlinger alene, men en analytisk konstruktion, der hænger sammen med de teoretiske overvejelser, man gør sig i forbindelse med opbygningen, udførelsen og analysen af et feltarbejde.

Lige til slut et citat, som jeg syntes teksten beskriver godt:

”Den antropologiske forskning retter sig således mod børns viden og handlinger, ikke mod repræsentation af deres perspektiver, for vi kommer aldrig så tæt på, at vi kan sige, vi deler deres erfaringer eller ved, hvordan de tænker.De forståelser, der produceres gennem feltarbejde blandt børn, peger i stedet mod mere komplekse forklaringer af de sociale og kulturelle betingelser, som børn aktuelt lever i og med".