Børn & kultur - mellem gamle begreber og nye forstillinger

Resume af Beth Juncker:  "Børn & kultur - mellem gamle begreber og nye forstillinger" kap. 9 i Dansk, kultur og kommunikation af red. Mogensen Sørensen 3 .udgave

Resume af tekst 3

Teksten giver os en introduktion til de kulturbegreber, der har været i spil på det børnekulturelle felt.

Artiklen tager udgangspunkt i den samfundsmæssige udvikling fra et moderne industrisamfund til en senmoderne videns– og oplevelsessamfund, der både har ændret barndommens struktur og sat de kulturbegreber og den kulturformidlingstradition, vi har omfattet den med til diskussion.

Kultur under forvandling

Den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe er i en række studier af børn, unge og skolegang tidligt ude med et bud på konsekvenserne af den kulturelle forvandling.

I forhold til 1950’erne, hvor man finder en kulturel frisættelsen sted. Hvor det centrale i frisættelsen handler om en gennemgribende æstetisering af hverdagen, men ikke et socialt frisættelse sted.

Fra 1980’erne kan den æstetisering af hverdagen aflæses overalt i reklamer, lokalplaner, markedsføring, biler og livsstil. Alt iscenesættes æstetisk.

Frem til 1980’erne havde kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner monopol på hver sin tilgang til det æstetiske og de kvalitetsforestillinger, der knyttede sig til forvaltningen af det.

En pædagogisk diskurs var omfattet af uddannelsessystemet, som betragtede de æstetiske fag som middel til dannelse, og som fokuserede på indlæring af analytiske, kritiske – diskuterende og vurderende tilgange.

Det æstetik blev definerede af kultursystemet som professionel kunst. Kunst var det ægte, det originale, det fornyende det indsigtsgivende.

I begyndelsen af det 20. århundrede havde det børnekulturelle system udviklet sig som en børnerettet del af det kulturellesystem, gradbøjer både kunst – og kvalitetsforestillinger pædagogisk: Kunst for børn er pædagogisk tilrettelagt i forhold til alder, modenhed og udviklingstrin.

Det almene kultursystem kan bestemt ikke skrive under på en kunstforståelse, men til gengæld underbygger det børnekulturelle system det almenes hierarkisk skel, som bliver en del af systemets selvforståelse, og skal beskytte børn mod markedstillag, - altså mod de æstetiske produkter, som systemet ikke selv har kvalitetsstemplet.

Æstetiseret hverdagskultur

Kunstnerisk el. pædagogisk hjælp skulle børn have til selvhjælp, dette kunne unge selv.

Dette skel er nu under opløsning, den kulturelle frigørelse synliggør, at der er en forskel på børnekultur, som er en professionel formidlingskultur, og børns kultur som er de måder, børn tager hverdagskulturen i brug på, men der er langt flere lighedstræk mellem børn og unges kultur end tidligere antaget.

Leg i det 20. og 21. århundrede

Børn fra 50’erne i forskellige aldre legede i flokke på gader og stræder, i baggårde, ved åer og vandløb. Der blev hinket, sjippet, spillet med hønseringe, kugler og bolde, meldt krig, leget dåseskjul, sanglege og sejlet med pinde. Alt sammen eksempler på modernitetens æstetiske udfoldelser.

Legene rykkede indendørs i det 21. århundrede. Udfordringer og udfoldelser er ikke længere så fysiske som tidligere, det er nye dimensioner af æstetiske mønstre og processer, der er i spil.